Bailey

Bailey

Bailey er født den 1. oktober 2022.


Hendes helbred er i top. Hun er fotograferet og har A hofter og O albuer. Hun er ligeledes fri for diverse arvelige sygdomme via forældrene. Bailey har gennemgået en øjenlysning uden anmærkninger. 


Bailey er den skønneste familiehund, som byder alle gæster i vores hjem hjertelig velkommen på en stille og imødekommende måde. Hun er en rolig hund, som går frit rundt i vores have uden indhegning og bliver der også, selvom der bliver luftet hunde på den anden side af hækken.  


Bailey deltager aktivt i vores familieliv. Hun er med på stranden, til fodboldkampe, på camping og hos familie, hvor der også er andre hunde. 


Udover familiehund har hun gode jagtegenskaber. Vi har deltaget på forskellige hundetræningshold gennem Dansk Retriever Klub. Bailey har indtil videre bestået brugsprøve og debutantprøve. Bailey er meget lærenem og arbejdsivrig. Hun har en fremragende lugtesans, hvilket vi oplever ved f.eks. frit søg. 


Bailey elsker at arbejde i vand, indtil videre har det mest været efter dummyer. Hun trænes med jagt for øje, men har ikke været med på mange jagter endnu, da hun stadig er ung. I træningen har hun apporteret krager, snepper, fasaner, ænder og kaniner.